I 30 år har Det Hem’lige Teater været hjemsted for kreative sjæle, hvis historier – store som små – er lige så genkendelige i dag som de var, da tæppet gik op for første gang. Det skal fejres, og det gør vi med et brag af en teaterkoncert!

Med de helt store hits fra 1988 og frem til i dag, fortæller vi historier om de mærkelige typer, de ambitiøse drømmere, og dem, der bare manglede et sted at høre til. Sammen fandt de alle et fællesskab, der ikke bare varede ved. Det er et fællesskab, der fornyer sig hver dag.

”Det’ Os!” er en forestilling om Det Hem’lige Teaters historie gennem tre årtier, der med nedslag i tiden viser kærligheden og kampene, sorgerne og succeserne, og ikke mindst de mange ildsjæle, der har haft deres andet hjem på teatrets skrå brædder.

Så kom og kig med bag scenen og under dynerne på et helt specielt teater, skabt af os! Klik her for et smugkig bag kulisserne…

 

”Det’ Os!” spiller på Det Hem’lige Teater fra den 10. til den 24. november tirsdage-fredage kl. 19.30 og lørdage kl. 16.00.

 

KLIK HER FOR BILLETTER