House of The Secret – Normkritisk Drag Werkshop

Start your engines.

Er du også fan af drag kultur, har du lyst til at lege med dit kønsudtryk og kaste lidt glimmer efter hverdagens trivialiteter, så har du nu muligheden for at deltage i Aalborgs første drag ’werkshop’.

Drag queen Cecer tager dig under vingen og med på rejsen til drag universet, hvor du blandt andet vil blive kastet ud i makeup, koreografi, lipsync, kostumer, kinging, queening mv.

Det Hem’lige Teater åbner dørene op og skaber rammerne og scenen for, at du i fællesskab med ligesindede kan udvikle dig til the fiercest drag.

Formålet er at skabe et safer-space fællesskab, hvor man kan lege og eksperimentere med performancekunst og kønsudtryk på egne præmisser. Du sætter derfor selv grænserne for, hvor meget du ønsker at deltage og hvordan.

Werkshoppen starter onsdag 27. april kl. 17 på Det Hem’lige Teater, Kjellerupsgade 20, 9000 Aalborg.

Der finder vi ud af hvor mange som vil være med og hvornår vi vil øve. Planen er at slutte med et brag fredag 8. juli (dagen før Aalborg Pride) hvor du vil få rig mulighed for at vise resten af verden, hvad du har tilegnet dig af lewks og moves undervejs til et lille show. SLAY!

Kurset er gratis og for alle aldre og identiteter. Pronominer respekteres.

For tilmelding, send en mail til pia@hemli.dk med navn, alder, pronomen og telefonnummer.

Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Cecer på cecer.bjoerk88@gmail.com  eller Facebook.