Formål
Skuespillerrådet har til formål at fungere som bindeled mellem teatrets mange forskellige brugere, Kunstnerisk Råd og teatrets personale.

Opgaver
Skuespillerrådet har følgende opgaver:

  • At drøfte teatrets daglige problemer og udfordringer med teatrets personale
  • At udpege to medlemmer og en suppleant til Kunstnerisk Råd jævnfør teatrets vedtægter § 5.1.
  • At videreformidle ønsker og behov for aktiviteter fra teatrets brugere
  • At informere teatrets brugere om de muligheder, som teatret tilbyder
  • At diskutere kommende aktiviteter med teatrets brugere
  • At komme med forslag til nye aktiviteter og viderebringe disse til Kunstnerisk Råd
  • At medvirke til evaluering af teatrets aktiviteter og sikre, at Kunstnerisk Råd informeres om evalueringerne
  • At arrangere mere sociale aktiviteter, f.eks. fredagsbar, ”åben scene” og lignede arrangementer
  • Løbende at justere og tilpasse teatrets husorden til de aktuelle forhold

Hvem kan vælges?
Alle aktive brugere af teatret kan vælges, hvis de enten er tilmeldt TGK, HF Must eller har medvirket i mindst en produktion enten som spiller, instruktør, dramatiker eller scene/teknik (forestillingen skal have haft premiere).

Som udgangspunkt kan personer, som er lønnet personale på teatret, herunder undervisere og instruktører ikke opstille til Skuespillerrådet

Valg
Skuespillerrådets medlemmer vælges for 1 år ad gangen på stormøde henholdsvis efterår og forår. På stormødet er der som minimum følgende dagsorden:

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Skuespillerrådet fremlægger teatrets aktiviteter siden sidste stormøde
  3. Skuespillerrådet fremlægger det kommende halve års aktiviteter
  4. Valg
  5. Evt.

Efter det første valg foretages lodtrækning om, hvem der skal sidde henholdsvis ½ år og 1 år med start maj 2015.

Valget foregår på et stormødet for alle husets brugere, som teaterlederen i samarbejde med Skuespillerrådet skal indkalde til min. 14 dage før og som skal annonceres via Facebook, plakater i huset m.v.

Kandidater til Skuespillerrådet kan opstilles indtil afstemningen. Opstilling inden mødet sker ved at lægge en seddel med sit navn i postkassen. Man behøver ikke være tilstede på stormødet for at stille op.

Afstemningen er hemmelig. Stemmeberettigede er hem’lige (folk, som har været med på en produktion), dem, som er tilmeldt et hold, tilmeldte på TGK og HF Must. Man skal være tilstede for at kunne stemme. Fastansatte og personer, som først og fremmest er tilknyttet teatret som lønnede medarbejdere har ikke stemmeret. Der kan stemmes på det antal, som skal vælges – dvs. hvis der skal vælges 3 personer, har alle stemmeberettigede en stemmeseddel med plads til at stemme på 3 personer. Først afholdes valg af ordinære medlemmer af Skuespillerrådet, derefter suppleanter

Blandt Skuespillerrådets 5 medlemmer skal der vælges mindst en repræsentant for enten TGK eller HF Must. Såfremt en sådan repræsentant får færre stemmer end øvrige kandidater bliver vedkommende alligevel automatisk valgt

Konstituering
Skuespillerrådet består af 5 medlemmer og 2 suppleanter. Skuespillerrådet vælger formand og næstformand. Skuespillerådet vælger selv, hvem af dets medlemmer som skal udpeges til Kunstnerisk Råd

Møder
Det tilstræbes, at der holdes møde mindst en gang om måneden – dog ikke nødvendigvis i juli og december. Mødet afholdes på en på forhånd fastlagt dato eller hvis mindst 3 af Skuespillerrådets ordinære medlemmer ønsker det. I så fald skal mødet indkaldes med mindst 1 uges varsel

Formanden udsender dagsorden for mødet til alle mødedeltagere seneste 2 dage før mødet. Der skal tages referat af møderne. Skuespillerrådet vælger selv referent og referatet fra sidste møde skal udsendes sammen med dagsordenen

Skuespillerrådet indkalder teaterleder og teatrets øvrige faste personale efter behov

Suppleanter indkaldes, hvis en af Skuespillerrådets medlemmer udtræder permanent

Skuespillerådet er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmerne er til stede. Skuespillerådet træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal og i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Økonomi i forbindelse med aktiviteter
Skuespillerrådet driver Fredagsbaren – dog varetages regnskabet for Fredagsbaren af teaterlederen og dette indgår på linje med alle andre aktiviteter i teatrets årsregnskab.

Skuespillerrådet bestemmer, hvordan et eventuelt overskud fra fredagsbaren skal anvendes.

I forbindelse med andre aktiviteter kan teaterlederen bevilge et mindre beløb, som der i overensstemmelse med teatrets forretningsgang skal aflægges regnskab for

Skuespillerrådet kan som udgangspunkt ikke modtage honorar for arbejde i forbindelse med Skuespillerrådets aktiviteter, men teaterlederen kan bevilge forplejning og evt. refusion af transportudgifter i forbindelse med møder og øvrige aktiviteter

Forretningsorden
Forretningsordenen skal godkendes af Det Hem’lige Teaters bestyrelse og forelægges nye medlemmer af Skuespillerrådet. Den skal sammen med teatrets vedtægter evalueres i 2017

KONTAKT
Det Hem'lige Teater Kjellerupsgade 20 9000 Aalborg Tlf.: 9816 5296 Mail: hemli@hemli.dk
VI ER MEDLEM AF
TEATRET OG PARKERING

Det Hem'lige Teater har ikke faste kontortider, da vi har begrænsede personaleressourcer, som kan være optaget af møder o.lign. Men ring eller skriv, og vi svarer hurtigst muligt.

All rights reserved Det Hem'lige Teater 2023