
God Juleferie!

Det Hem’lige Teater ønsker alle en rigtig god jul og godt nytår!
KYS MIG GODNAT – en meget anderledes musikforestilling baseret på danske viser, folkesange og salmer.
De gamle sange er i fokus, tilsat en ny lyd leveret live af den elektroniske duo ALABU. Caspar Juel Berg er instruktør og Liv Grønhøj står for arrangement og er vocalcoach.
KYS MIG GODNAT er en fortælling om en barndom – for ingen skiller sig nogensinde helt af med det barn, vi var engang. Nogen forgylder det og romantiserer det, nogen dæmoniserer og dømmer det. Andre igen fortrænger det. Men det vil altid være der. Dybt inde. Vores barndom vil altid tale til os – af og til vil den bestemme og styre os. I momenter glemmer vi den, men aldrig længe ad gangen. Barndommen er der altid og den vil aldrig dø.
KYS MIG GODNAT spiller 4.-11. december undtagen søndag. Hverdage kl. 19.30. Lørdage kl. 16
Bemærk, der kræves gyldigt coronapas!
Hvordan laver man et samfund, når man kun er fire?
“Under Jorden” er en absurd fortælling om fire mennesker møde i en forladt bunker under en ikke nærmere defineret borgerkrig. Eller det vil sige en næsten forladt bunker.
Spilles fredag 15. kl. 19.30 og lørdag 16. oktober kl. 14.00
Billetsalg:
OBS – FORESTILLINGEN SPILLES ALLE DAGE KLOKKEN 19.30
STUCK – udelængsel, frigørelse eller flugt? Gennem dans og bevægelse dykker forestillingen ned i følelser af at være fastlåst i egne mønstre og i livet. Lysten til at flytte sig – og de erkendelser, som kan følge med på rejsen mellem her og der.
Danseforestilling i den store, rå hal på den gamle spritfabrik i samarbejde med kunstnere fra North Urban Art Studio og med nyskrevet musik af den elektroniske duo Alabu, bestående af Morten Frost Jakobsen og Andreas Madsen.
Gennem dans og bevægelse dykker forestillingen ned i følelser af at være fastlåst i egne mønstre og i livet.
Tilhørende Stuck forestillingen er der udarbejdet et 100 meters langt kunstværk, der breder sig ud i rummet og danner en labyrint. Labyrinten udformer sig af store tekstilstykker der afbilleder forskellige udtryk, der associeres med følelsen af at føle sig fanget og sidde fast. Udstillingen er udarbejdet af kunstnerne Anna Kathrine Trads “con-trads”, Mille Berger og Stephanie Dyrby.
STUCK er skabt og koreograferet af Gitte Foldager.
Forestillingen er støttet af Aalborg kommunes pulje Kickstart til Kulturlivet.
Sted: C.A. Olesens gade 1 (indgang ved Strandvejen)
Tid: 6.+8.-12. november kl. 19.30
Billet kr. 75,- KLIK HER FOR AT BESTILLE
Adgang
Lav en forestilling på 72 timer!!!
Start: tirsdag 19. oktober kl. 19.30
Slut: fredag 22. oktober kl. 19.30, hvor resultatet vises for publikum
Tilmeld dig som forfatter, instruktør eller spiller – man kan godt være forfatter og spiller eller instruktør og spiller samtidig, men ikke både forfatter og instruktør.
Alle tilmeldte bliver fordelt på hold – antal hold afhænger selvfølgelig af, hvor mange tilmeldte, der er.
Hvert hold består af en manuskriptforfatter, en instruktør og 3-4 spiller afhængig af antal tilmeldte.
Forestillingerne skal omhandle et tema. Først tirsdag kl. 19.30 bliver holdsammensætning og tema afsløret. Derefter er det bare at gå i gang med at lave en forestilling på max. 20 min.
Der bliver mulighed for lidt scenografi med hjælp fra Michelle (hvad vi har i huset), lidt teknik fra Thomas – kostumer og rekvisitter finder holdene selv.
Forudsætninger:
Ingen. Tværtimod er det en god lejlighed til at springe ud og prøve, men hvis du melder dig som instruktør eller manuskriptforfatter er en eller anden form for teatererfaring en meget god ide, men du behøver ikke komme fra Det Hem’lige Teater – nye er også meget velkomne.
Vigtigt: Er man på, så er man på! Fra start til slut – alle 72 timer! (det er tilladt at gå hjem og sove)
Pris: Det er gratis at deltage.
Man kan tilmelde sig madordning til kr. 200,- (morgenmad og aftensmad i 3 dage + frugt og kage)
Bemærk – det er i efterårsferien, hvor mange har fri
Tilmelding:
pia@hemli.dk eller tavlen i Fællesrummet
Torsdag 7.-lørdag 9. oktober: Viceværten – absurd teater af Harold Pinter
Fredag 15.+ lørdag 16. oktober: Gæstespil med Massehysteriet
Fredag 22. oktober: Se resultatet af 72 timers intensivt Teatersprint
Lørdag 6.-fredag 12. november undt. søndag: Stuck – danseforestilling på North Urban Art Studio
Lørdag 4. – lørdag 11. december undt. søndag: Kys mig godnat – teaterkoncert
Mere info kommer senere