KYS MIG GODNAT – en meget anderledes musikforestilling baseret på danske viser, folkesange og salmer.
De gamle sange er i fokus, tilsat en ny lyd leveret live af den elektroniske duo ALABU. Caspar Juel Berg er instruktør og Liv Grønhøj står for arrangement og er vocalcoach.
KYS MIG GODNAT er en fortælling om en barndom – for ingen skiller sig nogensinde helt af med det barn, vi var engang. Nogen forgylder det og romantiserer det, nogen dæmoniserer og dømmer det. Andre igen fortrænger det. Men det vil altid være der. Dybt inde. Vores barndom vil altid tale til os – af og til vil den bestemme og styre os. I momenter glemmer vi den, men aldrig længe ad gangen. Barndommen er der altid og den vil aldrig dø.
KYS MIG GODNAT spiller 4.-11. december undtagen søndag. Hverdage kl. 19.30. Lørdage kl. 16
Bemærk, der kræves gyldigt coronapas!