Det Hem’lige Teater er et hyggeligt lille teaterhus, der er åben for alle. Vi bor bag den gamle Kjellerupsgade skole i de lokaler, der engang rummede skolens gymnastiksale ganske ydmygt beliggende i en baggård – og det er vist også det eneste ydmyge ved os.
Gennem årene har vi markeret os med anderledes store og små forestillinger. Vi rykker ofte udendørs og spiller både store, eksperimenterende forestillinger og små byture om Aalborgs historie. Sideløbende producerer vi mindre forestillinger i salen – det bliver til 4-5 stykker om året. Hertil kommer utraditionelle skoleforestillinger i samarbejde med lokale kulturinstitutioner og virksomheder.
Alle, der har tid og lyst kan være med – se mere under Spil Teater
Teatret er drevet af professionelle teaterfolk – se personalet under Hem’ligt
På bestilling laver vi gerne events – teater skræddersyet til særlige lejligheder. Se mere under Brug Teater
Vi låner/lejer gerne huset ud til andre teatre eller teatergrupper – se mere under Spil Teater