Anslag Mod Hendes Liv

Martin Crimps moderne klassiker fortæller om et samfund hvor faste sandheder er i opløsning, og hvor enhver kan skabe sin egen historie, sin egen virkelighed. 
Stykket handler om en kvinde, ingen rigtig ved hvem er, og som vi aldrig møder, men som alle kæmper for at fortælle sandheden om. 
Måske er Anne kunstneren, der udstiller sine selvmordsforsøg, eller flygtningen fra krig, naboens datter, hvem ved? Eller måske er hun en helt anden. 
8 skuespillere forsøger at fortælle deres historie om Anne. Historierne bygges op kun for at rives ned og nye historier skabes. Her jagtes meninger og sammenhænge i en uoverskuelig verden. 
Hvem har sandheden? Og hvornår tager historien magten over fortælleren?
Spilledato(er)
  • Lørdag den 3. maj 2025 kl. 16.00
  • Mandag den 5. maj 2025 kl. 19.30
  • Tirsdag den 6. maj 2025 kl. 19.30
  • Onsdag den 7. maj 2025 kl. 19.30
  • Torsdag den 8. maj 2025 kl. 19.30
  • Fredag den 9. maj 2025 kl. 19.30