Tag med tilbage til 80’erne og oplev musicalen Footloose med masser af dans, sjov og god musik

Det er surt for vores hovedperson Ren, der flytter fra storbyen til en lille flække. Men det bliver endnu værre, da han opdager, at rockmusik og dans er strengt forbudt. Da han vil ændre reglerne, bryder helvedet løs i den lille by.

Footloose er baseret på filmen af samme navn med masser af kendt musik, bl.a. titelnummeret Footloose og Holding Out For A Hero.

Forestillingen spiller i Kildeparken 10.-20. august onsdage, torsdage og fredage kl. 19.30 og lørdage kl. 17. Der er fri entre til forestillingen med siddepladser på græsplænen og mulighed for at købe en stoleplads på publikumstribunen.

Footloose er en coproduktion mellem Musicaliber og Det Hem’lige Teater i samarbejde med Aalborg Kongres- og Kulturcenter.

Forestillingen er støttet af Aalborg Kommunes Kulturpulje og DATS

Klik her for billetter!