Rød Kanin Hvid Kanin

Trekanten Bibliotek og Kulturhus præsenterer, i samarbejde med Det Hemlige Teater:

RØD KANIN, HVID KANIN – En tankevækkende teaterleg af Nassim Soleimanpour 

Medvirkende: Marie Knudsen Fogh

Producent: Teater V

Søndag d. 30. juni kl. 15 på Det Hemlige Teater 

(Varighed ca. 60 min.) 

Forestil dig at være 29 år gammel uden mulighed for at forlade dit hjemland. Det er tankevækkende. Iranske Nassim Soleimanpour fortolker en hel generations frustrationer i en vild, intens og yderst original teaterleg. Bundet af sit rejseforbud vender han isolationen til sin egen fordel. Han sender sit manuskript ud i verden, hvor det modtages med åbne arme på alverdens scener! Nassim kræver, at det fremføres af en ny skuespiller hver gang det opføres. Og lige som publikum, er skuespilleren fuldstændig uforberedt på manuskriptets indhold. Skuespilleren modtager først på scenen en konvolut med manuskriptet, som han herefter læser op af.

Det er en del af magien: Skuespilleren oplever handlingen samtidig med publikum!

Handlingen er både skør, komisk, dramatisk, blodig og eftertænksom. Publikum involveres, tvinges til at tage stilling – og det er en på alle måder spændende, meget anderledes og udfordrende oplevelse.

Spilledato(er)
  • Søndag den 30. juni 2024 kl. 15.00