InfoMøde 8. september 2021

InfoMøde 8. september 2021

Spil teater – vil du være med?

Vi holder INFO møde onsdag 8. september kl. 17.

Vi starter produktion af 2 forestillinger i efteråret:

Viften af Carlo Goldoni med Marianne Thorsen som instruktør. Den skal spilles i januar. Se prøve og spilleplan her

Den anden forestilling bliver med Gitte Aagaard som instruktør, og den skal spilles i marts. Prøverne starter først efter efterårsferie, så det er endnu ikke fastlagt, hvilken forestilling det bliver – det afhænger også af, hvor mange som tilmelder sig. Se prøve og spilleplan her

Bemærk der er tilmelding til forestillingerne på mødet, men afhængig af antal tilmeldte bliver der muligvis lukket for tilmeldinger efter mødet.

Desuden kommer der info om, hvad vi ellers laver i efteråret; Teatersprint i efterårsferien, Short Play dramatikerforløb og meget andet.

Alle er velkomne, teatererfaring er ikke nødvendig for at være med, men medvirkende skal helst være over 17 år.

Stævn Ud

Stævn Ud

De ligger derude, allesammen. For sejl og motor driver de rundt, med drømme om store oplevelser eller fortjeneste. ​Har vi ikke alle været dér? Stået med tæerne i sandet på stranden og set ud mod horisonten. Drømt os væk. ​Men sådan er det ikke her. Her er kun de drømme, der er strandet og dem, der aldrig kom af sted. ​I skal nu se nogle af dem, af drømmene. Fem drømme, der drev tilbage i dokken, eller aldrig kom herfra.

Velkommen til værftet.

 

Spiller udendørs ved Limfjordsværftet, Skudehavnsvej 30, Aalborg

Lørdag 21. + mandag 23.-fredag 27. august kl. 19.30

Varighed max 1 time

Fri entre

 

Stævn Ud er en del af programmet for Mutation Week

 

Stævn Ud er støttet af Kulturministeriets pulje for aktiviteter for vækstlagets aktører

Åbning af sogn

Åbning af sogn

GENÅBNING AF VOR FRUE SOGN

Smittetallene for Vor Frue Sogn er faldet igen! Det Hem’lige Teater slår derfor dørene op igen mandag den 14. juni 2021, hvor vi glæder os til at se jer allesammen igen! 

Dans Audition

Dans Audition

Audition

OBS! GRUNDET FORLÆNGEDE CORONA-RESTRIKTIONER ER AUDITION OG FORESTILLING UDSKUDT. SE MERE INFO HERUNDER:

Vil du være med i Det Hem’lige Teater nye danseforestilling, som skal opføres hos North Urban Art Studio på Spritten?

Du behøver ikke være en superdygtig, erfaren danser – det vigtigste er, at du har lyst og energi til at være med. Og så skal du helst være mindst 17 år.

Audition afholdes i august måned, og forestillingen spilles i november.

Tilmelding:

Send en mail til pia@hemli.dk med navn, alder, mobilnr. og gerne et par ord om, hvad du tidligere har lavet af teater, dans eller lignede. (CV ikke nødvendigt)

Når du tilmelder dig, får du et tidspunkt, hvor du sammen med 5 andre skal møde op og danse sammen med forestillingens koreograf Gitte Foldager – så husk bekvem påklædning.

 

Please… hvis du har tilmeldt dig, men fortryder eller bliver forhindret, vil du så ikke være sød at sende afbud hurtigst muligt. Vi får for meget spildtid, hvis folk ikke dukker op – og det er synd for dem, der kommer og opdager, at de skal stå helt alene på dansegulvet.

 

Spørgsmål: Send en mail til pia@hemli.dk eller ring 5152 1162

 

Vi overholder selvfølgelig alle gældende retningslinjer vedr. Covid-19 i forbindelse med audition og prøverne.