Torben Jørgensen
Jeg startede som en 17årig ung knægt fra lille Sindal på teateret. Jeg var en bonderøv i en større provinsby .
Jeg havde lavet teater før . Men pludselig åbnede der en ny verden for mig med teater , nye bekendtskaber og selvfølgelig ny identitet. Jeg lærte meget om mig selv og fik udfordringer , teateret bliv mit 2 hjem.
Nu er jeg snart 27 år , bosat i Århus og arbejder videre med mit kunstneriske virke. Og det kan af hjertet takke teateret for. Lysten og viljen startede dengang.
Hvorfor er jeg så ikke der mere ? Ja jeg skulle videre på min kunstneriske rejse , men teateret er skam ikke glemt og jeg må sige at jeg er blivet en gammel Hemlig da jeg ser hvor mange ny ansigter der er kommet til i huset , og det er kun godt at muligheden stadig er der .
Teateret har udviklet sig med tiden , ligesom mig og andre Hem’lige . Men kærligheden til kunsten og galskaben er der stadig
De kærligste
Torben Jørgensen
Christian
Jeg ved ikke om jeg er gammel hemlig, det hemlige teater startede noget for mig for længe siden, der gjorde at jeg ikke kan huske hvad fanden jeg egentligt lavede før og hvad jeg havde lyst til. Nu, godt 3-4 år senere står jeg rimeligt forvirret, det blæser stadig i mine grene, men jeg har slået rødder i jorden og har bedre jordforbindelse (og hvad vil det egentligt sige?!). Det hemlige teater var et uovertruffent springbræt af inspirerende mennesker og en atmosfære jeg endnu ikke har fundet til sammenligning med andet. Det var min raket station, and i am now in outer space. Med jordforbindelse.
Kys og tanker, Christian fra überclass
Peter Simonsen
Jeg sidder nu som Creative Director i e-learning afdelingen af det internationale firma Lumesse.
Sjovt navnesammenfald forresten, for jeg mødte min kone på Det Hem’lige Teater, da vi begge to var med i en forestilling med danskegruppen Lumière. Vi har nu to børn, som tilsyneladende er smittet med at ville stå på en scene, selvom jeg ikke har spillet med i en forestilling dernede siden Poor Superman.
Mit nuværende job er udsprunget af et job, jeg fik tilbudt, mens jeg sad og drak kaffe på Det Hem’lige. Flemming Lindvang kom ud fra kontoret og spurgte, om jeg ikke ville tage et instruktørjob for ham på nogle interaktive film. Jeg havde lige instrueret nogle ting nede på DHT og syntes det var fedt, så jeg sagde selvfølgelig ja tak.
Den interaktive film blev til et e-learningfirma, der efterhåndetn udviklede sig, og jeg blev instruktør, manuskriptforfatter, learning designer, projektleder og til sidst kreativ chef.
Jeg har i min fritid skrevet en del manuskripter til teaterstykker og musicals, siden jeg fik lov til at sætte min første forestilling op på Det Hem’lige. Senest til Lindholm Høje og Hobro Egnsteater.
En stor del af mine nære venner har jeg på en eller anden måde mødt pga. Det Hem’lige.
Damn! Der er godt nok ikke ret meget i mit liv, der ikke på en eller anden kan føres tilbage til Det Hem’lige Teater :-).
Så jeg må hellere sende en tak op i himlen til Peter Kjeldgård, som fik mig til at gå derned. Tak, Peter. Håber, du har det godt.
Det Hem'lige Teater har ikke faste kontortider, da vi har begrænsede personaleressourcer, som kan være optaget af møder o.lign. Men ring eller skriv, og vi svarer hurtigst muligt.
All rights reserved Det Hem'lige Teater 2023