Snehvide

Snehvide

OBS – GRUNDET SYGDOM ER FORESTILLINGEN LØRDAG DEN 11. MAJ AFLYST!

Søndag den 12. maj 2019, kl. 14.00

En kongelig kernefamilie, der brydes op af dronningens død. En stedmor, som ikke vil sin steddatter noget godt. En flok mænd, der ikke er vant til damebesøg … og en prins og en prinsesse, der får hinanden til slut.

Det er nogle af ingredienserne, når masketeater gruppen Dunkelfolket spiller sin egen version af brødrene Grimms klassiske eventyr “Snehvide” – iført træmasker og sorte kostumer. Det er en rørende forestilling – uden ord, men med masser af musik, komik, gys og grin.

Forestillingen havde præmiere i oktober 2014 og har siden med stor succes være spillet utallige gange, bl.a. for et voksent publikum til sogneaftener, for teenagere på en efterskole, til teaterfestivaler i ind- og udland, for 300 flygtninge i et telt på en græsplæne…

Dunkelfolket er en masketeatergruppe fra Aalborg. Den blev skabt i 1989 af Kirsten Gitz-Johansen, som har håndskåret de unikke træmasker, som er Dunkelfolkets særlige kendetegn. Maskerne portrætterer forskellige aspekter af den menneskelige natur, og sorte kostumer understøtter den enkelte maskes karakter. Ud over forestillinger optræder Dunkelfolket med improvisatorisk gadeteater, hvor maskespillerne bl.a. kontakter publikum direkte på gaden, hvilket skaber mange chokerende, morsomme og vanvittige situationer. Dunkelfolket optræder både i ind- og udland og er en elsket – og til tider frygtet – bestanddel af Aalborgs gadebillede.

Billetter til forestillingen kan findes her!

Much Ado About Nothing

Much Ado About Nothing

13. og 15.-19. april 2019

For 26. år i træk slår Aalborg University Shakespeare Company dørene op for endnu et af William Shakespeares fantastiske stykker og inviterer publikum ind i en verden af obskurt 1600-tals engelsk, flotte kulisser og Renæssance kostumer. Venskab, intriger, kærlighed og masser af dårlige kommunikationsevner er bare nogle af temaerne i ”Much Ado About Nothing”, som kompagniet opfører i påsken.

Stykket foregår i renæssancens Messina, hvor ankomsten af Don Pedro og hans mænd til Leonatos hus skaber stort postyr og masser af intriger. Mens den unge Claudio og smukke Hero hurtigt forelsker sig i hinanden er det straks mindre ligetil for den charmerende Benedick og den selvstændige Beatrice. Samtidig er den nederdrægtige Don John ude på at sabotere sin storebror, Don Pedro, koste hvad det vil. Stykket byder på grin, tårer, en masse kærlighed og en stor mængde misforståelser. #6overreactionsand2weddings

Alle forestillinger starter kl. 19.00. Stykket har premiere d. 13. april og spiller herefter fra d. 15. april til 19. april. Billetprisen er 75 kr. pr. stk. (studerende 50 kr.) og bestilling kan ske online på shakespearecompany.net eller på telefon 22391289 (telefontid er 12-14). Billetter kan også købes i døren hvor vi tager imod mobilpay og kontanter.

Forestillingerne opføres på engelsk.

Short Plays 2019

Short Plays 2019

Vi har skrevet, improviseret, instrueret, øvet og øvet, så nu kan vi præsentere 4 små helt hem’lig producerede short plays samt genopsætning af det spøjse amerikanske short play Ølpigen.

Vi spiller torsdag 25. – lørdag 27. april kl. 19.30

Kom og kig – billet kun kr. 25,-

Billetter kan bestilles her!

Hvor Vi Dog Elsker Hinanden

Hvor Vi Dog Elsker Hinanden

Fredag den 3. maj 2019 kl. 19.30

”Hvor vi dog elsker hinanden” drager publikum ind i en fortælling om otte unges kamp for og med kærligheden i starten af deres voksenliv. Karaktererne bliver forbundet i et net af forelskelser og opgør, som gennem hverdagsmomenter skaber et indblik i ungdommens kærlighedskvaler. 

 

Josephine og Dan har været sammen altid, eller sådan føles det i hvert fald. Livet er mere behageligt, når man har en at være sammen med. 

Kasper og Andreas er roommates og gode venner, når ikke lige Kasper har travlt med at være forelsket. Andreas har det egentlig meget godt, indtil han møder Josephine. 

Emilie er smaskforelsket i Andreas, og bedste venner med Kasper. 

Alma og Karoline er uadskillelige, til trods for at Alma dyrker den frie kærlighed, mens Karoline mest af alt bare ønsker sig en kæreste. 

Simon ser mere rationelt på kærligheden. Det er jo bare neuroner i hjernen, lige indtil det umulige sker: Han bliver forelsket.

 

Forestillingen er skabt af teatergruppen Massehysteri, som består af fem unge skuespillere fra TGK (TeaterGrundKursus) ved Aalborg Talentakademi. Vi vil vise, at teater ikke kun er gamle fortællinger, men kan også illustreres igennem vores egne liv og intriger.

 

 

Medvirkende: Bolette Harritsø Winther, Johanne Margrethe Lund, Oliver Qvist Fog Bartholdy, Liam Walker

Instruktør: Klara Asta Kirk

 

Projektet er støttet af Unges Møde Med Kunsten.

Billetter kan købes ved at klikke her!

FOLKETingsKANdidaten

FOLKETingsKANdidaten

16. og 17. maj 2019 kl. 19.30

Skuespilleren og den potentielle politiker Christian Gade Bjerrum iscenesætter sig selv og går planken ud som folketingskandidat, som klovn, kunstner, soldanser og DJ og inviterer sit publikum ind i sin proces, ind i et udsnit af sit hjem, ind i sine tanker og refleksioner over den uvante situation, han har stillet sig selv i, hvor han bevidst afklæder sig sine mange roller for at prøve at nå ind til den mest autentiske og ærlige version af sig selv, mens har undersøger, hvad der skal til for at påvirke det næste folketingsvalg og vælte regeringen af pinden.

En DJ-pult, 68 vinyler, 3 ghettoblastere, 5 kassettebånd, 899 patroner, 33 kilo Politiken-aviser, 22 bøger, 7 kostumer, en projektor, en computer og et par højhælede guldsko udgør det meste af scenografien, hvori poesi, brandtaler, vinyl lyd-kollager og hjemmevideoer skaber en fabulerende, samfundssatirisk performance om valg, kunst, politik og roller.

Forestillingen er ikke en propaganda-forestilling om Christians tilhørsforhold til et bestemt politisk parti! Det er en hyldest til Moder Jord og et hudløst, ærligt portræt af en mand med meget på hjertet.

Forestillingen egner sig (også) til at forberede de unge myndige til at deltage aktivt i samfundets fælles demokratiske proces nemlig Folketingsvalget 2019.

Varighed 70 min.

Bestil dine billetter her!

Værnepligten

Værnepligten

August 2019

Du er indkaldt for at aftjene din værnepligt. Den værnepligt, som alle borgere i Danmark skal gennemføre for at få de rette værdier, moral og livssyn – så alle efterfølgende kan fortsætte værdikrigen i hverdagen og på de sociale medier.

Vi er i en nær fremtid, hvor borgere forvandles til værdikrigere af statens velsmurte propagandamaskine – dog på bekostning af menneskerettighederne. Men der er en opposition, af staten stemplet som terrorister, og de har tidligere slået til mod de værnepligtige. Hvad nu, hvis de gør det igen?

VÆRNEPLIGTEN er mere end en teaterforestilling. Det er en voldsom, barsk og actionmættet oplevelse gennem Beredskabsskolens øvelsesterræn og samtidig en historie, der fucker med vores opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert.

 

 

Praktiske oplysninger

  • Vi fraråder dårligt gående at deltage.
  • Kom i ført fornuftigt tøj og sko – vi skal bevæge os hurtigt gennem ujævnt terræn.
  • Af hensyn til sikkerheden skal instruktioner fra de medvirkende følges.
  • Det er ikke tilladt at gå rundt på egen hånd i området
  • Deltagelse på eget ansvar – Det Hem’lige Teater erstatter ikke ødelagt tøj.
  • Mød op i god tid – kommer man for sent, er det ikke muligt at deltage.
  • Vi spiller uanset vejret – dog ikke i tordenvejr
  • Forestillingen er ikke spor børnevenlig

 

 

Spilletid & sted

VÆRNEPLIGTEN starter på Det Hem’lige Teater præcist kl. 19.30, hvor publikum deles op i grupper. Derefter er der transport til øvelsesområdet og retur til teatret (oplysninger om sluttidspunkt kommer senere).

 

Onsdag 14. august

Torsdag 15. august

Fredag 16. august

Lørdag 17. august

Onsdag 21. august

Torsdag 22. august

Fredag 23. august

Lørdag 24. august

Onsdag 28. august

Torsdag 29. august

Fredag 30. august

Lørdag 31. august

 

Billetpriser:

Normal: kr. 130,-

Unge under 25 år/studerende: kr. 100,-

 

Køb billetter her!

Billetter kan også købes i døren.

Værnepligten er støttet af

og vi er meget taknemmelige for hjælpen fra